About the position
Receptionist søges til Strandhotel Klinten i Rødvig på Stevns
Vi søger en engageret, pligtopfyldende og serviceminded receptionist til receptionen på Strandhotel Klinten i Rødvig på Stevns med tiltrædelse hurtigst muligt.
Stillingen er på minimum 25 timer ugentligt og indebærer både hverdags-, weekend- og helligdagsarbejde.
About us
Vi er et alsidigt hotel med både ophold, selskaber, fester og konferencer. Hverdagen hos os er varieret, og vi jonglerer dagligt med mange forskellige gæstebehov, planlægning og arrangementer.
Receptionen er hotellets hjerte og informationscenter. Det er herfra, vores kollegaer henter vigtig information, og hvor gæstens oplevelse begynder og afsluttes. Derfor søger vi en medarbejder, der arbejder struktureret og professionelt – også når tempoet er højt.
Vi møder vores gæster i øjenhøjde og med omtanke og skaber rammer, hvor ophold, møder og fejringer afvikles professionelt og ubesværet.
Receptionen er også turistinformation og du bliver derfor en del af det team som formidler Stevns Klint, verdensarven og de mange andre spændende oplevelser turister i området kan opleve.
We are looking for you, who
-
Har erfaring fra en lignende stilling (foretrækkes)
-
Er IT-stærk, nysgerrig på nye systemer og har evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye programmer, procedurer og arbejdsrutiner
-
Er præcis, detaljeorienteret og ansvarsbevidst
-
Bevarer overblikket i travle situationer
-
Er smilende, serviceminded og god til at møde gæster i øjenhøjde
-
Har en naturlig evne til at skabe trygge og ubesværede gæsteoplevelser
-
Kan håndtere både positive og udfordrende situationer professionelt
-
Ønsker at skabe og bære kulturen og den positive stemning på arbejdspladsen
-
Er fleksibel og trives med varierende arbejdsdage
-
Kendskab til Techotel Picasso er en fordel, men ikke et krav
We offer
-
En spændende og alsidig hverdag i smukke omgivelser
-
Gode kollegaer og et stærkt samarbejde på tværs af afdelinger
-
En spændende arbejdsplads i udvikling
-
En arbejdsplads med fokus på gæsteoplevelser, kvalitet og respekt for vores omgivelser
-
Løn efter 3F-overenskomst og kvalifikationer
-
Fast vagtrul, med vagtplan 3 måneder frem
How to apply
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Spørgsmål og ansøgning kan rettes til Reception Manager Monica Holst på monica@klinten.dk eller 2960 0084.