Om stillingen
Restaurantchef til Hotel Icefiord i Ilulissat, Grønland
Brænder dit hjerte for gastronomi og vin, og er du mester i at holde mange bolde i luften, søger vi nu en restaurantchef til Hotel Icefiord, Ilulissat – Grønland.
Restauranten har et højt gastronomisk niveau og arbejder i videst muligt omfang med lokale råvarer købt direkte hos lokale fangere og jægere. Som restaurantchef vil du sammen med den øvrige ledergruppe være en af nøglefigurerne i den videre udvikling af hotellet.
Har du tilmed lyst til at blive en del af et engageret team, hvor lokale delikatesser og hjertelig service er omdrejningspunktet, så læs videre.
Vi søger dig, som
-
Er faglært og har relevant erfaring fra en lignende stilling
-
Er kvalitetsbevidst og kan bidrage positivt til, at Hotel Icefiord fastholder sit niveau som en af Grønlands bedste restauranter
-
Er en teamplayer og har lyst og kompetencer til at lede og udvikle et hold af dygtige medarbejdere
-
Er åben overfor udfordringer og er løsningsorienteret. I Grønland er det ofte nødvendigt med en plan B, og det lader du dig ikke slå ud over
-
Er i stand til at arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en travl à la carte-restaurant, hvor du ofte selv vil være at finde på gulvet
-
Har et godt kendskab til vin og forstår betydningen af mersalg
-
Taler dansk, engelsk og gerne grønlandsk
-
Lader op ved at opholde dig i naturen. Den er smuk og storslået
-
Er indstillet på at engagere dig fra 1.8.26 og helst i en periode på 1–2 år
Dine ansvarsområder
-
Daglig ledelse af restauranten og medarbejderne
-
Varebestilling og ressourceplanlægning
-
Sikre koordinering af daglig information mellem reception, køkken og restaurant
-
Indkøb af og sammensætning af vinkort/vinmenu i samråd med køkkenchefen
-
Sikre en høj grad af trivsel blandt medarbejderne samt oplære nye medarbejdere
-
Vagtplanlægning i Planday
-
Alt det uforudsete, som du er frisk på at løse
Vi tilbyder
-
At blive en del af et team, som løfter i flok
-
Løn efter kvalifikationer
-
Prisvenlig indkvartering i nærheden af hotellet
-
Flyrejse
-
Personalefordele på oplevelser, overnatning og restauranter i vores søsterselskaber
Om Hotel Icefiord
Hotel Icefiord ligger i Ilulissat i Grønland og har en restaurant med højt gastronomisk niveau, hvor lokale råvarer og hjertelig service er centrale elementer i gæsteoplevelsen.
Ansøgning
Har du lyst til at blive en del af en virksomhed, som elsker at begejstre deres gæster?
Tryk på “Ansøg nu” for at komme i betragtning.
Der afholdes løbende samtaler. Vær opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger pr. email.