Som souschef bliver du en vigtig del af den daglige drift og køkkenchefens højre hånd. Du er med til at sikre høj kvalitet, god struktur og et stærkt samarbejde i teamet – og med tiden får du samtidig souschef-ansvar for køkkenet på vores søsterrestaurant La Propina.
Ma Cuisine er vores moderne franske bouillon med generøs, imødekommende mad, rodfæstet i det franske køkken og de klassiske teknikker. La Propina er vores middelhavsrestaurant med livlige, generøse retter bygget op om deling, stærke smage og gode råvarer. Begge steder handler det om god mad, ægte værtskab og restauranter, der føles levende.
Vi søger dig, der
-
Har erfaring fra et professionelt køkken, gerne med fransk eller middelhavsinspireret mad
-
Går op i kvalitet, råvarer og det gode håndværk
-
Kan lede og motivere et team i en travl hverdag
-
Tager ansvar og har lyst til at udvikle både maden og dine kolleger
Vi tilbyder
-
En central rolle på tværs af to restauranter med hver sin identitet
-
Mulighed for at sætte dit præg på køkkenet og udviklingen
-
Et tæt samarbejde med køkkenchef og ledelse
-
Løn efter erfaring og kvalifikationer
Om Ma Cuisine og La Propina
Ma Cuisine og La Propina er to selvstændige restauranter på Nørrebro i København, bygget op om den samme filosofi: god mad, ægte værtskab, stærke personligheder og restauranter, der føles levende. Ma Cuisine er en moderne fransk bouillon, mens La Propina er en livlig middelhavsrestaurant bygget op om deling og stærke smage.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig?
For at ansøge, tryk på “Ansøg nu” og send din ansøgning og CV til ct@willworkforfood.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.