Om stillingen
Hallernes Smørrebrød søger en motiveret, fagligt stolt og erfaren supervisor, som har lyst til at blive en del af et succesfuldt og hurtigt voksende koncept. Vi søger en supervisor til vores afdeling i Tivoli Food Hall.
Vi forestiller os, at du har en levnedsmiddelfaglig eller restaurationsfaglig uddannelse – eller relevant erfaring – samt erfaring med personaleledelse. Samtidig forventer vi, at du selv tager aktiv del i den daglige produktion og drift. Som supervisor er man ikke endeligt ansvarlig, men har et stort medansvar for, at hverdagen fungerer, og at drift, produktion og service hænger sammen.
Du vil sammen med driftslederen stå i spidsen for et team svarende til 7 fuldtidsstillinger, bestående af medarbejdere fra både ind- og udland, hvor planlægning, overblik og oplæring af medarbejdere er en vigtig del af hverdagen. Forretningens omfang stiller krav til struktur, overblik og evnen til at skabe gode arbejdsgange i en travl hverdag.
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Vi forventer at du
-
Har levnedsmiddelfaglig eller restaurationsfaglig uddannelse – eller relevant erfaring
-
Har erfaring med personaleledelse
-
Tager aktiv del i den daglige produktion og drift
-
Trives med planlægning, overblik og oplæring af medarbejdere
-
Kan skabe gode arbejdsgange i en travl hverdag
Dine ansvarsområder
Som supervisor får du medansvar for:
-
Vagtplanlægning og personaleledelse
-
Den daglige produktion af smørrebrød i stadet
-
Kvalitetsstyring, fødevaresikkerhed og effektiv drift
-
Salg, service og lønsomhed
-
Personaletrivsel
Du skal være med til at motivere og skabe et stærkt team, som samarbejder om at give de mange danske og udenlandske gæster i Tivoli Food Hall gode oplevelser med dansk smørrebrød og god service – samtidig med at vi udnytter det fulde salgspotentiale gennem hele åbningstiden og over årets sæsoner.
Vi tilbyder
-
Et unikt og levende arbejdsmiljø, hvor vi trives med at have travlt og har det sjovt sammen
-
Fuldtidsstilling
-
Weekendarbejde må forventes
-
Arbejdstiden følger Tivoli Food Halls åbningstider
-
Peak time er frokost og aften