Tjenere med personlighed, nærvær og passion søges til Great Northern
Vi vokser – og vi vil mere.
Hos Great Northern er vi i gang med at skabe en ny standard for restaurantoplevelser. En oplevelse, hvor klassisk værtskab møder moderne ambitioner. Hvor personlighed er en styrke, og hvor gæsten ikke blot bliver betjent – men mødt, ramt og husket.
Derfor søger vi dig:
En tjener med passion for detaljer, flair for formidling og mod på at være med til at forme en identitet – ikke blot følge en manual.
Hvad drømmer vi om?
En restaurant, hvor stemningen er lige så gennemtænkt som smagene. Hvor værtskabet er ægte, ikke tillært. Hvor service ikke er rutine – men kultur.
Vi er i bevægelse. Ikke med færdige svar, men med en stærk vision. Og den vil vi have dig med på.
Hvem er du?
- Du er mere end bare fagligt stærk – du har personlighed og tilstedeværelse. Du trives i udvikling og vil bidrage aktivt til både gæsteoplevelse og teamkultur.
Vi forestiller os, at du:
- Har flere års erfaring fra restaurations- eller hotelbranchen.
- Har et moderne, åbent mindset og stærke servicekompetencer.
- Tænker helhed frem for enkeltydelse – og elsker at skabe oplevelser.
- Tager ansvar og initiativ – og giver som du tager imod sparring.
- Brænder for det personlige møde – og for at give dine gæster noget uforglemmeligt.
Hvad kan du forvente hos os?
En arbejdsplads i transformation – med højt til loftet og plads til ambitioner. Du bliver en del af et tæt team med store visioner, ledet af restaurantchef Jeremy, der forener overblik, erfaring og passion. Han søger medspillere, ikke følgere.
Vi tilbyder:
- Et miljø, hvor faglighed og personlighed går hånd i hånd.
- En kultur med udvikling, feedback og fælles retning.
- Tæt samarbejde med en ambitiøs og inspirerende leder.
- Ordnede forhold med pension, sundhedsforsikring og rullende vagtplan.
- Arbejdstid mandag–søndag, mellem kl. 11–23.
Vil du med på rejsen?
Hos Great Northern får du ikke bare et job – du får en rolle i et projekt med sjæl. En mulighed for at være med til at bygge noget nyt – og gøre en forskel, hver dag.
Har du konkrete spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte FUGL LEONHARDT Suzette og Connie på 77 33 00 00 eller via [email protected] .
Hvis det lyder som en opgave, du vil være en del af, så glæder vi os til at høre fra dig.
Send din ansøgning via linket – God dag hilsen FUGL LEONHARDT i samarbejde med Great Northern.