Om stillingen
Hospitunity søger på vegne af Rødvig Kro og Badehotel en køkkenchef til en central rolle i køkkenet.
Rødvig Kro og Badehotel er et familieejet hotel og badehotel med stærkt fokus på kvalitet, en respektfuld tone og en professionel køkkenkultur. Hotellet har 43 værelser afhængigt af sæsonen, og perioden fra maj til oktober er særligt travl, hvor hotellet ofte er næsten fuldt booket.
Som køkkenchef bliver du en vigtig del af den videre udvikling af køkkenet. Du får ansvar for at sikre kvalitet, struktur og et godt samarbejde i hverdagen – både i den daglige restaurantdrift, ved selskaber og i hotellets øvrige arrangementer.
Restauranten på Rødvig Kro & Badehotel har åbent til både frokost og aften alle ugens dage. Frokosten består primært af smørrebrød, mens aftenkonceptet varierer efter sæson.
Køkkenet består i dag af faglærte kokke, køkkenmedhjælpere, elever og opvaskere. Der er tale om en arbejdsplads, hvor stabilitet, samarbejde og respekt for hinanden vægtes højt.
Din rolle som køkkenchef
Som køkkenchef får du det daglige ansvar for køkkenets drift, kvalitet og udvikling. Du bliver den, der skaber struktur, sikrer overblik og samler teamet – også når tempoet er højt.
Du skal kunne arbejde med både à la carte, selskaber, smørrebrød, morgenmad, konferenceforplejning og sæsonbaserede menuer. Samtidig skal du have forståelse for gæsternes ønsker og kunne sikre et højt niveau uden at miste jordforbindelsen.
Dine ansvarsområder vil blandt andet være
-
Daglig ledelse af køkkenet og køkkenteamet
-
Sikre høj kvalitet i både à la carte, frokost og selskaber
-
Planlægning og struktur i den daglige drift
-
Menuudvikling med fokus på sæson, kvalitet og gæsternes forventninger
-
Bidrage til en respektfuld og professionel køkkenkultur
-
Varebestilling, planlægning, egenkontrol og daglige rutiner
-
Oplæring, støtte og udvikling af kokke, elever og køkkenmedhjælpere
Vi forventer, at du
-
Er faglært kok og gerne erfaring fra en lederstilling i køkkenet
-
Trives med ansvar, overblik og daglig ledelse
-
Har stærk forståelse for kvalitet, smag, sæson og godt håndværk
-
Kan arbejde struktureret i både travle og rolige perioder
-
Har erfaring med selskaber, à la carte og gerne smørrebrød
-
Er en tydelig og respektfuld leder, der kan skabe ro og samarbejde i teamet
-
Forstår vigtigheden af en god tone og en professionel kultur
-
Taler dansk eller engelsk
Vi tilbyder
-
En central køkkenchefstilling på en familieejet kro og badehotel
-
En varieret hverdag selskaber, bryllupper, konferencer og ala carte service for hotelgæster
-
Et køkken med fokus på kvalitet, kreativitet og professionalisme
-
En arbejdsplads med respektfuld tone og stærkt samarbejde
-
En 5/2-vagtstruktur med arbejdstid fra 10.00-22.00
-
Hotellet holder lukket fra midt december til midt januar
-
Løn efter erfaring og kvalifikationer
-
Mulighed for overnatning ved sammenhængende arbejdsdage
Ansøgning
Hospitunity håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Rødvig Kro og Badehotel.
Tryk på “Ansøg nu” for at komme i betragtning.
Vi behandler ansøgninger løbende og kontakter relevante kandidater direkte.