Elsker du at lave gode og velsmagende måltider i dagtimerne? Så er det lige dig, vi mangler.
Om stillingen
Patienthotel Torshavn søger en ny medarbejder til vores køkkenteam fra 1/11 eller efter aftale. Stillingen er fuld tid på 37 timer (andet kan aftales). Arbejdstiden varierer ift. funktion kl. 06.00–14.00 og 12.00–19.00, og der arbejdes hver 4. weekend kl. 06.00–14.00. Vi har en fast rulleplan, som giver stor forudsigelighed og god mulighed for langtidsplanlægning. Du indgår i en 4 ugers rotation i både det varme og det kolde køkken. Løn- og ansættelsesforhold afhænger af uddannelse (HORESTA Privat eller KL-aftale med Kost & Ernæringsforbundet).
Vi forventer at du
• Har lyst og evner til at varetage alle opgaver omkring måltidet og kan planlægge samt tilberede enten den varme eller kolde mad til ca. 92 gæster.
• Er ansvarsbevidst og en holdspiller, der bidrager til det gode arbejdsmiljø og skaber gode relationer.
• Kan lave velsmagende måltider i både varmt og koldt køkken.
• Planlægger ugens menuer i samarbejde med kollegerne.
• Bestiller og modtager varer.
• Arbejder selvstændigt og struktureret.
• Er serviceminded med et åbent og positivt sind.
Vi tilbyder
• God introduktion.
• 3 erfarne og dygtige kolleger i køkkenet samt 1 vellidt, rutineret opvasker.
• Variation i opgaverne via 4 ugers rotation mellem varmt og koldt køkken.
• Indflydelse og medbestemmelse.
• En offentlig institution med gode arbejdsvilkår og arbejdstider.
• En varieret hverdag, hvor du gør en forskel for vores patienter og pårørende.
Om Patienthotel Torshavn
På Patienthotellet er der plads til 92 gæster. Vi har åbent døgnet rundt – 365 dage om året, også jul og nytår – og vi er beliggende på Østerbro. Personalet er sammensat af en leder, sygeplejersker, serviceassistenter, køkkenpersonale og en vicevært. Vores færøske patienter og deres ledsagere/pårørende bor hos os i kortere eller længere perioder, mens de er til behandling eller undersøgelser i Danmark. Vi arbejder målrettet for at gøre opholdet så trygt og godt som muligt.
Ansøgning og information
Vil du vide mere om stillingen, kontakt: Lene Juul Hallig, leder, Patienthotellet Torshavn, Venøgade 8, 2100 København Ø.
Tlf. +45 77 33 64 64 / +45 29 60 89 25 · Mail: lene.hallig@ls.fo
Send ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via mail til lene.hallig@ls.fo